Interesser / Cuba

Cuba

Roskilde - København - Amsterdam - Havana

Den 28. februar 2008 tog Judith og jeg på en rejse der har ændret vores liv - vi rejste til Cuba.

Efter den lange tur over Atlanten landede vi i lufthavnen ved Havana sidst på eftermiddagen. Vi kørte sammen med nogle andre turister i bus ind til centrum hvor vi blev indkvarteret på Hotel Deauville. Allerede på køreturen ind til byen kunne vi se hvor ramponeret og forfaldent det hele er - veje, bygninger og biler. Vi var trætte og gik tidligt til ro.

Havana - Malecón set mod El Morro

Næste dag var det bare med at komme i gang med at se og opleve. Vi startede langs den fantastiske strandvej Malecón som strækker sig langs hele byens kystlinje. Molen beskytter byen mod havet, men når der er orkaner står vandet meterhøjt indover og trænger ind i de allerede forfaldne huse. Vi der kommer som turister, kan nok synes at det er "romantisk forfald", men der bor rent faktisk familier i de elendige bygninger.

Fra Malecón drejede vi ind i den gamle bydel og ind til de steder man bare skal se: Plaza Vieja, Plaza des Armas og Plaza Catedral. Her sad vi i timevis og bare nød musikken og folkelivet. Cuba er fuldt af modsætninger - der er musik og livsglæde overalt, men også en underforstået resignation og tristhed. Alting er forfaldent og fattigt, men de fleste personer har bevaret selvrespekten og værdigheden - de er cubanere.

I de følgende dage travede vi byen tynd og fornemmede stemningen. Lige fra de brede boulevarder til de ganske små og skumle sidegader. Ingen steder følte vi os utrygge og mødte kun venlighed.

En af de store oplevelser var da vi spiste på en restaurant hvor det berømte orkester Buena Vista Social Club spillede. Der var dog kun bassisten fra det oprindelige orkester der var med, men de spillede fantastisk. Mens vi turister sad inde og spiste og drak, dansede cubanerne rundt i gaden udenfor - de havde ikke råd til at komme ind.

Varadero - et turistreservat

Vi kørte i den lejede Skoda Fabia fra Havana mod Varadero. Det var slet ikke så let at finde ud af Havana som vi troede - og det er rigtigt - der er ingen skiltning i Cuba - eller den er i hvert fald utilstrækkelig for turister.

Men efter en del besvær lykkedes det så alligevel. Varadero er et reservat - kun for turister. Cubanerne kan ikke selv tage på ferie i området, men kan kun være på hotellerne som ansatte i den militærstyrede turistbranche. Det er ikke nogen rar fornemmelse at køre gennem kontrolposten hvor vi betalte for at komme ind på området.

Min dejlige kone Judith kommer mig i møde
Det caribiske hav er fuldstændig fantastisk at bade i. Vi badede tidligt og sent de par dage vi var der og nød livet. Varadero er kun noget man skal tage til for at slappe af - ikke for at opleve Cuba.

Trinidad

En af de byer man bare skal se, er Trinidad der ligger på sydkysten. Vi kørte fra Varadero om morgenen for at have god tid. Vi spurgte om vej adskillige gange for at finde ud til Autopistaen og det lykkedes da også efter nogle vildfarelser. Vi gjorde lige et stop i Santa Clara for at se monumentet for Che Guevara og fortsatte så mod Trinidad.

Vi ankom til byen lige før solen gik ned - og det bliver sort nat.

Siesta i Trinidad
Trinidad er en smuk og rolig landsby. Der er en rar og søvnig stemning og det bedste man kan gøre er at sætte sig stille og roligt på en cafe eller på den store trappe ved domkirken og bare betragte. Der sker hele tiden noget interessant. Den gamle mand der sælger stråhatte for "Un peso", børn der leger, bryllupsoptog - vaqueros til hest.
Storesøster og 3 mindre børn på trappen
Livet leves udenfor på trappen - vi sad et par timer og nød synet af storesøsteren der holdt øje med sine mindre søskende der legede og lavede lektier.

Cienfuegos

Fra Trinidad kørte vi ad kystvejen som var oversået med levende og døde krabber. De kribler og krabler sig over kørebanen for at komme fra deres ynglesteder på land og ud til havet. I tusindvis bliver kørt over - og der stinker af råddent krabbekød.

Midt på eftermiddagen ankom vi til den temmelig store havneby Cienfuegos. Her havde vi på forhånd bestilt bed & breakfast i et privat hjem - casa particular - hos Gertrudis. Det blev en af vores bedste kulinariske oplevelser at spise hos hende - kan anbefales.

Gertrudis er universitetsuddannet, men som så mange andre cubanere tjener hun mere ved at have turister boende, end ved sit egentlige erhverv.

Morgenmad hos Gertrudis i Vista al Mar

Autopista nacional

Cuba har en 6-sporet motorvej der løber gennem næsten hele øens 1.200 km - Autopista Nacional. Der er 3 spor i hver retning - og der er rigtig god plads fordi der næsten ingen private biler er.

Vi så folk der gik, cyklede, red på heste eller æsler. Bedst som vi kom kørende dukkede der en eller flere personer op fra vejsiden og stillede sig lidt ud på vejen for at sælge cigarer, ost eller store ranker af hvidløg.

Der kører selvfølgelig også offentlige busser og ofte overhalede vi de selvbestaltede "vognmænd" der kører med passagerer på det åbne lad.

Hvis man kører forkert og skal vende om, kører man blot ind til midten af motorvejen og kører hen over midterrabatten og fortsætter den modsatte vej.

Autopistaen er fuld af store huller, så man skal virkelig være vågen og holde øjnene på vejen. Undgå at køre når det er mørkt.

Som vi har nævnt før er det meget sparsomt med skiltning. Det var besværligt at finde ud af Havana, og det var et helvede at passere Havana fra Cienfuegos mod Pinar del Rio - vi spurgte om vej mange gange.

Viñales

Det er en lang køretur fra Cienfuegos via Havana til Viñales. Oprindeligt havde vi endda tænkt at køre endnu længere vestpå til Maria la Gorda, men heldigvis ændrede vi planer. Vi ankom til Los Jazmines sidst på eftermiddagen og blev indkvarteret på vores værelse med direkte udsigt over dalen.

Det var guddommeligt! Der var helt fuldstændig stille og fredfyldt - kun lidt lyde fra naturen. Kalkungribbene fløj parvis på udkig efter bytte.

Vinales-dalen med Mogotes
En dag var vi med en lokal guide på vandretur i dalen hvor bønderne dyrker de tobaksplanter der bliver til Cohiba og andre havanesere. Bønderne lever helt primitivt uden el og rindende vand. Passer deres møjsommelige arbejde og må engang imellem se det hele forsvinde i en orkan - og starte forfra.

Havana - igen

Der var noget trygt og velkendt ved at komme tilbage til Havana. Vi afleverede den lejede bil og flyttede ind på Hotel Deauville igen. De sidste par dage gik vi igen rundt og kiggede på livet.

Folk der står i kø alle steder. Det elendige udvalg i butikkerne. Musikken, dansen og glæden. Den ensformige mad på restauranterne. De evindelige cigarsælgere og cykeltaxierne. Børn der leger i gaderne mens de voksne sidder på trappestenene og snakker sammen. Mænd der ligger og roder under deres gamle Chevrolet.

Kærestepar på Malecón. Politi, militær - smil og latter. Det er alt sammen Cuba - og det griber dig om hjertet.

Musik og farver - på stylter

Cuba er et sted vi har lyst at vende tilbage til. Det bliver spændende at følge hvad der sker nu efter Barack Obama er blevet præsident i USA. Guantanamo-basen er allerede under afvikling - og hvem ved om ikke også embargoen bliver ophævet så der kan komme lidt gang i den håbløse økonomiske situation som Cuba er i. Lige nu har Cuba kun indtægter fra de 2 millioner turister som besøger øen hvert år.

Når Fidel og Raúl Castro engang er væk, håber jeg at demokratiet overtager og løsner lidt på cubanernes liv under kontrol fra Militæret og CDR (Comités de Defensa de la Revolución). Som en cubaner sagde: "Der er 2 millioner mennesker i Havana - den ene million er politi."

Hvad så næste gang?

Vi har set omtrent det halve af øen - vi mangler stadig den østlige del fra Trinidad mod Santiago de Cuba. Næste gang kunne det være sjovt at køre på motorcykel i stedet for bil og det kunne være dejligt at køre ad den rute som Leif Davidsen beskriver i sin bog "På udkig efter Hemingway".

Det kunne også være rart at gense Trinidad og Viñales - og først og fremmest Havana - La Habana.

Tim Bregning Karlsen | Himmelev Have 3, st. th., 4000 Roskilde - Danmark | Tlf.: +4525481848 | tim@bregning.it